Der er ikke noget at gøre ved det. Huden ændrer karakter igennem livet. Derfor er der andre behov for en yngre hud sammenlignet med den bedste hudpleje til ældre hud – også kaldet mere moden hud. Læs med og find ud af, hvordan du dækker huden godt ind med veludvalgte plejeprodukter.
Hudpleje til moden hud
Moden og ældre hud kan sagtens ældes med ynde og tage sig flot ud. Det kræver dog den rette pleje, da huden med tiden ændrer sig. Der sker særligt forandringer i huden i overgangsalderen, hvor dannelsen af de kvindelige kønshormoner aftager.
Den faldende produktion af kønshormonerne betyder blandt andet, at hormonbalancen kommer til at se anderledes ud og at kollagenniveauet falder. Når vi bliver ældre, vil huden derfor få kendetegn af at være tyndere, mere tør, med flere rynker og med mindre fasthed. Mange vil desuden opleve, at de får pigmentpletter, der også kendes som alderdomspletter.
Men bare rolig. Selvom huden allerede bærer de smukke tegn på et levet liv, vil du stadig kunne bremse den yderligere aldringsproces op og give huden en flottere udstråling.
Sådan sammensætter du den bedste hudpleje til ældre hud
Den ældre hud er som nævnt mere tør, ligesom antallet af linjer og rynker i huden tager til. Det stiller krav til dine hudplejeprodukter, fordi de naturligvis ikke må medvirke til yderligere udtørring og derudover skal bekæmpe dannelsen af flere rynker.
God hudpleje starter med renseprodukter
Uanset din alder, er det vigtigt at rense huden og slippe af med skidt, snavs og døde hudceller, samt bekæmpe akne (som kan opstå i forbindelse med forandringer i hormonbalancen) og forstørrede porer.
Det er vigtigt at sørge for, at du ikke bruger renseprodukter, der kan få huden til at føles tør eller stram efter brug.
Derfor anbefaler vi en mild ansigtsvask eller en rensemælk til brug morgen og aften.
Hos Vitacreme finder du rensemælken Cleansing Milk, som renser huden mildt og indeholder blødgørende abrikoskerneolie. Det produkt kan bruges sammen med ansigtsvasken Fresh & Clean, som du kan bruge efterfølgende.
Du kan naturligvis også bruge produkterne hver for sig. Det vigtigste er blot at få renset ansigtet både morgen og aften – uden at du risikerer at anvende et middel, der modarbejder hudens fugtbalance.
Hvordan finder jeg det bedste serum til moden hud?
Efter overgangsalderen er huden tyndere, mere tør og har mindre vand i cellerne. Derfor er det bedste serum til moden hud også et, der tilgodeser de udfordringer.
Med Vitacreme Anti-Ageing Serum får du glæde af den fugtboostende hyaluronsyre, som kan binde vand til sin egen vægt 1000 gange. Serummet indeholder også ingredienser som acetyl hexapeptide-8, der får linjer og rynker til at fremstå mindre, fordi det hjælper med at udfylde dem.
Serummets aktive anti-age ingredienser er særligt gavnlige, fordi et serum arbejder i dybden og ligger under cremen.
Hvordan finder jeg den bedste dagcreme til ældre hud og moden hud?
Når man taler om dagcreme, er det svært at komme uden om solbeskyttelse. Solen er med til at fremskynde hudens aldringsproces og fremkalde pigmentforandringer.
Det betyder naturligvis ikke, at du helt skal undgå solen, som er en vigtig kilde til tilførslen af D-vitaminer samt det gode humør. Sørg dog gerne for at bruge en dagcreme med indbygget solbeskyttelse.
Vi anbefaler Faktor Dagcreme SPF30, som netop yder beskyttelse mod solen, samtidig med at du får fugtpleje til huden fra dagcremefunktionen.
Herudover anbefaler vi kraftigt Vitacreme Regenererende creme til ældre hud og moden hud. Den kan bruges i perioder, hvor der ikke er kraftig sol og UV, samt om natten, hvor dens regenererende egenskaber hjælper huden med at genopbygge sig selv. Det sker i høj grad via indholdet af vitamin B12, der er klinisk dokumenteret for sin effekt på tør og moden hud.
Den bedste dagcreme til ældre hud og moden hud er derfor en, der beskytter mod solens stråler, når det er aktuelt med beskyttelse. Derudover anbefaler vi en creme, som fugter effektivt og har anti-age egenskaber, altså vores Regenererende creme.
Bemærk desuden, at huden omkring øjnene er særlig fin og tynd. Du kan derfor bruge en øjencreme som Vita Eye & lip Balm for målrettet pleje her.
Skal man bruge bodylotion til ældre hud og moden hud?
Det er ikke kun huden i dit ansigt, der har godt af fugtgivende pleje. Huden på kroppen bliver også mere tør, tynd og udsat for aldring. Du kan derfor undgå at døje med tør og irriteret hud ved at smøre den ind og hjælpe huden med at opretholde dens naturlige fugtbarriere.
Vi anbefaler vores Body Milk, som har gode fugtgivende egenskaber, beroliger huden og hjælper med at genopbygge den.
Body Milk er en lækker cremet form for bodylotion, hvor cremen optages nemt og er lækker at smøre ud. Brug den gerne lige efter badet, mens huden stadig er en smule fugtig.
Opsummeret: Sådan passer du på moden hud
Moden og ældre hud er tyndere og har større tendens til at blive tør og reagere på fremskyndet aldring fra solen. Plej den således:
-Brug altid renseprodukter, der ikke virker udtørrende. Huden bliver nemmere tør, så vær nænsom mod huden, når den afrenses for at undgå udfordringer med akne, forstørrede porer m.m.
-Brug altid et serum under din creme. Serummet arbejder dybere i huden og kan tilføre masser af fugt samt anti-ageing ingredienser.
-Brug en creme, der både fugter og beskytter mod solen, hvis det er sæson. Er det ikke – eller er det blevet aften – så anvend en creme med gode fugtgivende og genopbyggende egenskaber.
-Husk også at smøre resten af kroppen ind. Huden er kroppens største organ og fortjener lækker pleje. Så holder den sig både sundere og flottere.
Ps. Er pigmentforandringer en udfordring for dig, så læs vores artikel om emnet, hvor vi svarer på spørgsmålet: Kan man fjerne pigmentpletter selv?
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.