• Levering 1-2 hverdage
  • Fri fragt på alle ordre
  • Fuld returret

5 myter om hudpleje

”Hvis du spiser chips, får du bumser”. Sådan siger mange, men er det nu også sådan? Der findes mange spændende påstande, når det kommer til hudpleje. Men det er ikke alle, der er lige sande. Vi punkterer 5 af myterne her. 

Her er de klassiske myter, man ofte støder på

1. Make-up giver dig uren hud

Denne myte KAN faktisk have noget på sig, men intet man bør bekymre sig om, hvis man agerer med sund fornuft. Myten kan dog deles op i to punkter.

Det ene punkt handler om produkter: Nogle foundations og make-up typer kan have tendens til at give tilstoppede porer, hvis de indeholder talkum, som f.eks. er billigt at komme i en pudder.  Det skal dog nævnes, at det er de færreste, eftersom moderne produkter er testet og ikke bør give problemer. Det vigtigste er derfor blot, at du husker at rense din make-up af dagligt. Gør du det, bør der aldrig opstå udfordringer med uren hud på baggrund af make-up. 

Det andet punkt drejer sig ikke om selve make-up’en, men derimod redskaberne. Det er vigtigt, at du renser dine børster, da de ellers kan samle på bakterier. Kommer disse bakterier i kontakt med huden, kan dét nemlig medføre en forværring af uren hud. 

2. Akne kommer fra usund mad

Måske tænker du, at pizza og pomfritter kan sættes i direkte relation med mængden af bumser og uren hud? 

Det er dog ikke tilfældet, hvis man blot indtager usunde ting i almindelige mængder. Det er ikke påvist, at bestemte usunde fødevarer skulle øge graden af uren hud.

3. Din hud bliver immun overfor de samme hudplejeprodukter

Den eneste måde, du kan blive ”immun” overfor hudplejeprodukter på, er, hvis de har stået så længe, at de er blevet for gamle og har mistet deres virkning. 

Du bliver med andre ord ikke immun over for effekten af hudpleje, blot fordi du har brugt de samme produkter igennem flere år. 

Tænk på det, på samme måde som du ville gøre med mad: Ville kroppen blive immun over for vitaminer, hvis du spiste meget frugt og grønt? Nej. Derfor kan du roligt fortsætte med at bruge dine yndlingsprodukter. Faktisk anbefaler vi kontinuerlig brug.

4. Du skal bruge meget, hvis du vil have en god effekt

Det handler ikke om at smøre sin hud i troen på, at mere creme giver mere effekt. Creme, serum m.m. skal påføres i den mængde, som kan trænge ind i huden, uden at den føles klæbrig eller fedtet. 

Det er her værd at bemærke, at mange produkter er koncentrerede, så man netop får god effekt, men også har til brug over en længere periode.

5. Anti-ageing er ikke for de ”unge”

Nogle mener, at anti-ageing produkter først skal tages i brug, når man har rundet de 40 år eller rynkerne allerede har sat ind. 

Det er dog ikke sandt. Faktisk giver det god mening at forebygge frem for at først sætte ind, når rynkerne har meldt deres ankomst.

Allerede fra midten af 20’erne giver det god mening at have ekstra fokus på sin hudpleje. Det kan du læse mere om i artiklen: ”Hvornår skal man begynde at bruge anti-ageing produkter?”. Her kan du blandt andet læse, at det er: ”…værd at huske, at jo tidligere du etablerer gode og sunde vaner for både livsstil og hudpleje, jo bedre vil huden tage sig ud, i takt med at den ældes”.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar