Der findes næppe et menneske, som ikke har prøvet at have uren hud i ansigtet. Og her taler vi ikke kun om teenageårene, men også ind i det voksne liv. Hos Vitacreme taler vi ofte i telefon med mennesker, som er ked af deres urene ansigtshud og leder efter en løsning.
For uren hud kan variere meget i omfanget – lige fra en enkelt irriterende bums til større områder med urenheder over længere tid, hvilket påvirker følelsen af selvværd.
I dette blogindlæg ser vi på årsagerne til uren hud i ansigtet – og ikke mindst hvad man kan gøre for at få pæn hud igen.
Hvad er bumser og uren hud?
Lad os først lige slå fast, at uren hud, hudorme og bumser er helt almindelige hududfordringer, som mange mennesker oplever i deres liv.
Når man får uren hud i ansigtet, opstår det ofte i panden, ved næsen og på hagen. Det vil sige ansigtets T-zone, dér hvor huden har flest talgkirtler.
Fælles for de forskellige typer af urenheder er, at der opstår en ubalance i hudens talgproduktion (læs mere om det i næste afsnit). Når det sker, er huden mere tilbøjelig til at blive tilstoppet af bakterier og betændelse i de små talgkirtler, hvilket kan komme til udtryk som netop uren hud med bumser - og den her gullige pus, de kan medføre.
Hvorfor får man uren hud i ansigtet?
Der findes ikke én decideret årsag til uren hud, som man bare kan fjerne fra sin dagligdag. Viser hududfordringen sig pludselig, kan den have flere bagvedliggende årsager. De udfordringer skyldes typisk en kombination af:
- Hormonelle forandringer - kan stamme fra f.eks. menstruation, graviditet, overgangsalder m.m.
- Stress – hvilket påvirker hormonet kortisol og kan øge talgproduktionen.
- Forkert hudpleje eller kosmetik – f.eks. udtørrende produkter eller for tung eller uhensigtsmæssig makeup.
- Kost – særligt sukker og mejeriprodukter kan forværre huden hos nogle individer.
- Genetik – nogle hudtyper er mere tilbøjelige til at udvikle uren hud.
Læs mere om de enkelte faktorer
Har du nogensinde lagt mærke til, at der ofte kan opstå små urenheder lige omkring din menstruation? Det skyldes, at der er hormonelle udsving i kroppen.
På samme måde kan hormonforandringer under graviditet, overgangsalder eller ved brug af hormonel prævention som p-piller ændre hudens talgproduktion. Det kan gøre huden mere fedtet og tilbøjelig til at få tilstoppede porer, hvilket fører til hudorme og bumser.
Når du er stresset, udskiller kroppen hormonet kortisol. Det øger aktiviteten i hudens talgkirtler og kan dermed føre til en fedtet hudoverflade og flere urenheder. Stress kan også forstyrre kroppens naturlige evne til at hele – og derfor bliver bumser sværere at slippe af med.
Det er vigtigt at slå fast, at makeup i sig selv ikke giver bumser. Tværtimod kan makeup være løsningen på at dække uren hud, så du føler dig godt tilpas.
Det er dog vigtigt, at du fjerner din makeup grundigt hver dag, da visse produkter kan have en tendens til at tilstoppe dine porer. Og dét kan føre til uren hud i ansigtet.
Husk desuden, at foundation og pudder kan være meget forskellig, og at nogle produkter måske giver udslag på din hud. Prøv dig derfor gerne frem.
I forlængelse af makeup er det desuden vigtigt, at du bruger god hudpleje. Du må aldrig bruge skrappe produkter i forsøget på at f.eks. ”udtørre” uren hud eller andet, som kan risikere at føre til mere irritation og forværre et udbrud. Hudpleje bør altid tilpasses din hudtype – og være skånsom, men effektiv.
Der er ikke én bestemt type mad, der giver bumser, men nogle oplever, at visse fødevarer forværrer hudens tilstand. Mejeriprodukter, sukker og raffinerede kulhydrater (fødevarer med tilsat sukker, salt og fedt) nævnes ofte i sammenhæng med uren hud.
Husk, det handler ikke om forbud, men om at finde en balance og mærke efter, hvordan din hud reagerer på det, du spiser.
Nogle hudtyper er mere disponeret til at udvikle urenheder end andre. Hvis dine forældre eller søskende har haft tendens til urenheder eller fedtet hud, er din risiko også større.
Genetikken bestemmer blandt andet, hvor aktiv din talgproduktion er, hvor store dine porer er, og hvor sensitiv din hud er over for hormonelle eller miljømæssige påvirkninger.
Betyder det, at du lige så godt kan give op? Nej, du skal blot huske den rette pleje og finde en rutine, der hjælper dig med at holde huden ren og i balance.
Sådan bekæmper du uren hud (og dette må du ikke gøre!)
Der er heldigvis mange ting, som du selv kan gøre ved almindelig uren hud i ansigtet.
Det kan du selv gøre mod bumser og uren hud:
- Rens huden morgen og aften med et mildt renseprodukt, der ikke virker udtørrende.
- Brug produkter, der styrker hudbarrieren, og hjælper huden med at holde sit fugtniveau.
- Eksfoliér nænsomt - 1-2 gange om ugen for at fjerne døde hudceller.
- Brug fugtgivende og beroligende ingredienser – også selvom huden er fedtet.
Undgå følgende:
- Undgå at pille – Det kan være fristende at presse bumser ud – men ofte tilfører du flere bakterier, irriterer området og risikerer ar!
- Undgå skrappe produkter - med alkohol og udtørrende sæber.
- Pas på med tunge cremer og makeup - de kan tilstoppe porerne.
- Overvej om du spiser uhensigtsmæssigt – husk, at visse kostvaner kan have negativ indflydelse.
Lyder det altsammen overvældende? Husk, at det vigtigste er at skabe balance – ikke opnå perfektion. Giv din hud tid, ro og gode produkter.
Andre gode råd, der styrker din kamp:
Ovenstående råd er rigtig gode, når du skal bekæmpe dine urenheder i ansigtet. Derudover bør du huske på disse supplerende råd:
Vask dine puder, makeup-børster og din telefon ofte
Det er ikke kun selve huden, der skal renses. Pudebetræk, makeupbørster og mobiltelefoner er nogle af de værste bakteriefælder i din hverdag. De er i tæt kontakt med huden og kan overføre snavs og bakterier, som forværrer problematikken med urenheder. Derfor:
- Skift helst pudebetræk ugentligt (også gerne håndklæder)
- Afsprit din mobil dagligt
- Vask dine makeupbørster jævnligt
Hold stressniveauet nede
Kroppens stressrespons påvirker ikke kun dit indre, men også din hud. Når du er stresset, stiger niveauet af kortisol, og det kan føre til øget talgproduktion, inflammation og udbrud.
Drik godt med vand og spis varieret
En populær talemåde lyder: ”sund hud starter indefra” – og der kan godt være noget om snakken. Når kroppen mangler væske eller essentielle næringsstoffer, kan det ses på hudens overflade. Sørg for at drikke rigeligt med vand, og spis en kost rig på fibre, antioxidanter og sunde fedtsyrer. Det giver huden de byggesten, den har brug for til at forny sig selv og holde balancen.
Ofte stillede spørgsmål
En effektiv, men enkel rutine er ofte det bedste valg. Her er, hvad du bør inkludere:
• Mild ansigtsrens – morgen og aften for at fjerne snavs og overskydende talg uden at udtørre huden.
• Let eksfoliering – 1-2 gange om ugen for at fjerne døde hudceller og forebygge tilstoppede porer.
• Beroligende serum eller pletvis behandling – med f.eks. B12 eller niacinamid (B3), som hjælper med at styrke hudbarrieren og reducere rødme.
• Fugtgivende, men let creme – f.eks. en regenererende creme, der sikrer fugtbalance og styrker hudens barriere.
• Solbeskyttelse – SPF er vigtig, også når du har uren hud, da solen kan forværre både betændelse og ar. Brug gerne en dagcreme med SPF 30.
Hos Vitacreme har vi samlet produkter, der er velegnede til denne rutine – du finder dem her.
Gå efter ingredienser, der både beroliger, balancerer og fugter – uden at tilstoppe huden. Vitacreme anbefaler produkter med disse veldokumenterede egenskaber:
• Vitamin B12 – kendt for sin regenererende effekt og evne til at reparere hud i ubalance.
• Glycerin – fugtbindende og hjælper med at holde huden gennemfugtet uden at fedte.
• Allantoin – beroliger, virker anti-inflammatorisk og fremmer heling.
• Squalane – naturligt fugtgivende, let og ikke-komedogent (ikke tilstoppende).
• Niacinamid (B3-vitamin) – beroliger og styrker hudens barrierefunktion.
Ingredienserne er naturligvis en del af Vitacremes sortiment.
Ja. Det handler ikke om at undgå makeup – men om at bruge den rigtigt. Vælg lette, ikke-komedogene produkter (dvs. produkter, der ikke tilstopper porerne), og rens altid huden grundigt om aftenen.
Makeup kan give dig ekstra selvtillid på en dag, hvor du er træt af den urene hud – og det er også en vigtig del af at føle velvære og selvtillid.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.