Vinteren er en hård tid for huden. Den kan blive både tør og irriteret – man taler ligefrem om ’tør vinterhud’. Her får du gode råd til din hudpleje om vinteren samt hvad du bør undgå.
Hvorfor får man tør hud om vinteren?
Tør hud om vinteren er et tilbagevendende problem for mange. Huden er mere udsat for udtørring, Ikke bare fra kulde og tør luft fra udendørslivet, men også indeklimaets varme og tørre luft. Kombinationen giver en større fordampning af fugt fra huden og gør dens barriere mere sårbar. Huden kan reagere på flere måder i de skiftende miljøer. Fra tør til ekstremt tør og skællende hud, til rødme, irritationer og øget sensitivitet.
Det er særligt kroppens ansigt og hænder, der er udsatte i vintervejret. Årsagen er, at områderne ikke er tildækket af tøj, men helt blottede. Men også resten af kroppen kan få tør og skællende hud i varierende omfang. Det er derfor helt almindeligt, at tør vinterhud kommer til udtryk ved kinder, læber, mund og mundvige, ved næsen, som tørre hænder ved særligt knoerne og som tørre pletter ved knæ, albuer o.l.
Heldigvis kan du bekæmpe problemet med et par små justeringer i dagligdagen og tilhørende god hudpleje til vinteren.
Tør hud om vinteren? Sådan forebygger og plejer du
Du kan behandle din tørre vinterhud, hvis du følger en håndfuld simple gode råd.
For det første er det vigtigt, at du ikke selv har en adfærd, som er med til at gøre problemet med tør vinterhud større. Vær derfor opmærksom på følgende:
- Pas på med lange, varme bade. De kan have en dehydrerende effekt, fordi varme bade er med til at fjerne hudens beskyttende olier.
- Husk også, at det er ikke en god idé med flere daglige bade, hvis det kan undgås.
- Vær opmærksom på, om din sæbe er grov ved huden. Brug helst en sæbe, der er angivet som god til hudens pH-værdi.
- Sørg for at få nok med væske i løbet af dagen.
Husk at bruge fugtighedscreme
Særligt om vinteren er det en fremragende idé at smøre kroppen med fugtighedscreme mindst 2 gange dagligt. Det er en fordel med både god fugtighedscreme specielt formuleret til krop og hænder samt en velegnet ansigtscreme til tør vinterhud.
Cremerne går ind og både plejer og styrker huden, ligesom de naturligvis blødgør.
Selv hvis man ikke er ramt af tør vinterhud, er det en fordel at anvende fugtighedscreme 2 gange dagligt for den forebyggende effekt, og for den pleje, som god creme giver huden.
En fugtet hud i balance bliver ikke så nemt tør og skadet, så gør det til en fast del af din morgen og aften at smøre dig ind – gerne lige efter badet, hvor huden stadig er en smule fugtig.
Vi anbefaler, at du:
- Bruger Regenererende creme som ansigtscreme til tør vinterhud. Som bonus får huden glød og glæde af anti-ageing egenskaber. Cremen er klinisk dokumenteret for sin gode effekt på tør og meget tør hud.
- Bruger Body Milk til din krop. Vores Body Milk indeholder også det gavnlige B12-vitamin, er dejligt fugtgivende og nem at smøre ud med sin cremede konsistens.
- Bruger Vita Eye & Lip Balm for at undgå tørre læber. Læberne er meget udsatte, så undgå revner og hold dem bløde ved at smøre regelmæssigt.
- Bruger Bioregenererende håndcreme for at undgå tør hud på hænderne om vinteren.
PS! Hav gerne din Vita Eye & Lip Balm samt Regenererende creme med i tasken, så du kan smøre huden, hvis den føles tør, stram eller irriteret. Cremerne fylder ganske lidt, men gør en stor forskel.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.