• Levering 1-2 hverdage
  • Fri fragt på alle ordre
  • Fuld returret

Få bløde hænder

Kender du til udfordringen med tørre hænder og kunne du tænke dig at holde dine hænder bløde i stedet? Sådan gør du. 

Hvorfor får man tørre hænder?

Hænderne er måske det mest udsatte område på din krop. De er i brug over hele dagen, de udsættes ofte for kulde, vaskes ofte med sæbe eller sprittes af – og så er der mange, som negligerer dem, i den tro at hænderne er hårdføre nok til at klare sig selv. Men hænderne er ikke magiske, de skal også plejes. 

Særligt når hænderne ofte vaskes med sæbe eller afsprittes, fjerner det hudens beskyttende barriere. Og på sigt giver det problemer med udtørret, irriteret og sprukken hud på hænderne. Desuden kan tør luft – som man særligt oplever i de kolde måneder – også være hård for huden.

Bløde hænder starter med god pleje

Hvis du ønsker at få bløde hænder og forebygge mod tørhed, er der særligt to ting, der er udslagsgivende – tre hvis du ikke døjer med tørre hænder og har mulighed for at bruge en scrub. 

Brug en mild håndsæbe

For det første skal man ikke droppe håndhygiejnen, men derimod vælge en mildere sæbe. Brug gerne en sæbe, som har en lavere pH-værdi (5,5 - 7), da din hud fra naturens side har en ”sur” pH-værdi. 

Brug en god håndcreme

Mange af os bruger allerede en god creme på kroppen og særligt til ansigtet. Men hvad med hænderne?

Du bliver næppe overrasket over at læse, at deres behov er en god håndcreme til tørre hænder, som kan hydrere og pleje dem. Ligesom du anvender en specifik creme til ansigtet, anbefaler vi at bruge en creme, der er fremstillet til huden på dine hænder. Hos Vitacreme finder du vores Bioregenererende Håndcreme, som er udviklet specielt til at modvirke tørre og irriterede hænder. Den forebygger tab af vand, fugter, beskytter og reparerer hudens barriere. 

For at få bløde hænder (og bevare dem bløde), er det en god idé at bruge håndcreme efter håndvask eller desinficering af hænderne. På den måde kan du opretholde den naturlige fugtighed i huden og holde dine hænder sunde. 

Du kan naturligvis bruge cremen året rundt, men hver særligt opmærksom på det i de kolde tider, særligt efterår og vinter, hvor huden er mere udsat. 

Husk at smøre grundigt på de mere udsatte områder på hænderne, det vil sige ved dine knoer og mellem fingrene. Efter påsmøring bør du gerne lade cremen trænge helt ind i huden (ved ikke at bruge hænderne i 1-2 minutter). 

Husk, der ikke er noget facit for, hvor ofte du skal smøre hænderne. Det kan dog være en fordel at have cremen med dig rundt på farten, så du kan smøre i løbet af dagen. På den måde bliver din forudsætning for at få bløde hænder meget bedre.  

Du kan også eksfoliere hænderne med en scrub

Det er både nemt og lækkert at peele hænderne med en god scrub. Vær dog opmærksom på, at hvis dine hænder er meget tørre eller sprukne, skal du ikke bruge scrub, men blot håndcreme, eftersom dine hænder er mere udsatte. 

For dig, der blot gerne vil af med noget af den hårde hud og have blødere hænder, kan du lave en hjemmelavet scrub af enten sukker og olivenolie eller kaffepulver og kokosolie, som du blander sammen og nænsomt masserer i hænderne et par minutter. Husk at skylle af og smøre efter med creme. 

Det vil bevirke, at den hårde hud – som faktisk kan udgøre lidt af et ”skjold” mod cremens indtrængen og virke – med tiden bliver mere blød.

Bonustip: Smør dig ind før sengetid

I løbet af dagen bruger du hænderne til rigtig meget. Derfor er det en god idé at udnytte natten til at smøre hænderne godt ind, så de kan restituere i ro og mag. 
 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar