• Levering 1-2 hverdage
  • Fri fragt på alle ordre
  • Fuld returret

Hvordan kommer man af med rander under øjnene?


Mørke rander under øjnene kan være lidt af en udfordring. Heldigvis kan du selv mindske synligheden af mørke og hævede øjenområder. 

Læs hvorfor du får mørke rander under øjnene – og hvordan du kan komme af med dem!

Her er årsagerne til de mørke rander

De mest udbredt årsager til mørke rander under øjnene kan opsummeres groft til alder, arvelighed og livsstil. 

1. Livsstil

Der kan være flere uhensigtsmæssige faktorer fra dagligdagen, som viser deres tegn lige under øjnene. De mest almindelige er:

Mangel på væske: Hvis kroppen er dehydreret, kan det give udslag i huden. En dehydreret krop og hud kan give hævede øjenomgivelser, men manglen på væske betyder også, at huden kan fremstå mere mat eller gennemsigtig. Det gør samtidig, at blodkar og mørke områder under øjnene vil fremstå tydeligere. 

Uhensigtsmæssig kost: Det er ikke kun dine drikkevaner, som kan give udslag omkring øjnene, det er også dine spisevaner. Mangel på vigtige næringsstoffer kan påvirke hudens sundhed og bidrage til de mørke rander. Desuden kan et højt indtag af salt føre til væskeophobning og hævelse, hvilket kan gøre mørke rander mere synlige.

Utilstrækkelig søvn: Ligesom en dehydreret hud kan få blodkar og mørke rander til at fremstå tydeligere, lige så vel kan manglen på søvn få dine blodkar til at fremstå mere markante. Det skyldes, at hud påvirket af søvnmangel ofte er mere bleg, hvilket skaber tydeligere kontrast til det mørke.

Vær desuden opmærksom på, at kombinationen af disse livsstilsfaktorer kan medvirke til mere stress, hvilket kan resultere i stress bumser på huden

2. Naturlig aldring

Når man ældes, mister kroppen gradvist evnen til at producere proteinet kollagen, som blandt andet er ansvarlig for at give styrke og elasticitet til huden. Når kroppen producerer mindre kollagen, mister huden sin spændstighed og dens elasticitet, hvilket giver en tyndere hud. Men når huden bliver tyndere, fremstår blodkar desværre også mere tydeligt - og dermed de mørke rander.

3. Genetik  

Har du arvet en meget lys hudtype? Så kan du have en større risiko for mørke rander under øjnene. Det samme gør sig gældende, hvis din hudstruktur betyder, at den er til den tynde eller ’gennemsigtige’ side. 

Genetikken spiller en væsentlig rolle, så du kan sagtens have mørke rander på baggrund af, at det eksisterer i familien. Men de kan også være der på baggrund af de tidligere nævnte livsstilsfaktorer.  

Sådan kommer du de mørke rande til livs!

Som du kan læse, er der flere faktorer for dannelsen af mørke rander under øjnene, som du selv har kontrol over. Derfor kan du også minimere dem eller helt slippe af med dem igen. 

Sigt altid efter at få 7-9 timers søvn pr. nat, drik rigeligt med vand i løbet af dagen (1,5-2 liter) og forsøg at følge de officielle kostråd. 

Derudover er det vigtigt at huske på, at huden omkring vores øjne er tyndere. Faktisk er den omkring 3-5 gange tyndere sammenlignet med andre steder på kroppen. Det betyder naturligvis også, at den er mere sårbar, hvilket kræver ekstra pleje.

Vi anbefaler derfor, at du husker at give området fugt - og anbefaler vores Anti-Ageing Serum samt Vita Eye & Lip Balm som plejemidler. Anti-Ageing Serum er særdeles fugtgivende, da det indeholder hyaluronsyre, som kan binde vand til sin egen vægt 1.000 gange. Vita Eye & Lip Balm er meget velegnet til området ved netop øjnene, fordi det ikke blot giver godt med fugt til den tyndere hud, men også indeholder Vitamin B12, ligesom serummet. Vitamin B12 har den fordel, at det medvirker til at reparere og forstærke hudbarrieren – og samtidig har anti-age virkning på de finere linjer i huden. 

Du bruger både serummet og balmen ved at påføre en dråbe på fingerspidserne og fordele balmen ved hvert øje, med brug morgen og aften eller så ofte du finder det nødvendigt. Før gerne fingerspidsen fra det indre til det ydre hjørne ved øjet med et let udglattende tryk, så du undgår at gnide i den mere følsomme hud ved øjet. 

 

Derfor: Brug Anti-Ageing Serum, Vita Eye & Lip Balm, drik godt med vand, spis sundt og få din skønhedssøvn: så er de mørke rander minimeret eller helt væk inden længe. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar