• Levering 1-2 hverdage
  • Fri fragt på alle ordre
  • Fuld returret
Produktpakke

Produktpakke 11

569,00 DKK 727,00 DKK

Vejl. udsalgspris 727,00 DKK


Billede af Trustpilot score


Produkter i pakken:
  • 1 x Neo Vita Blanc med Vitamin B12
  • 1 x Anti-Ageing Serum med Vitamin B12
  • 1 x Vita Eye og Lip Balm med Vitamin B12

På Lager: Levering 1-2 hverdage - FRI FRAGT på alle ordrer

stk.

Produktpakke 11 forener de bedste egenskaber til anti-ageing pleje og reducering af mørke pigmentforandringer. Pakken indeholder: 

Anti-Ageing Serum med effektive opstrammende og fugtgivende egenskaber. Serummet indeholder blandt andet den vigtige hyaluronsyre, som vi alle har i kroppen, men gradvist mister evnen til at producere tilstrækkeligt af. Hyaluronsyre er særligt kendt for sin fugtboostende egenskab, da den kan binde vand til sin egen vægt 1.000 gange. Serummet indeholder også Acetyl Hexapeptide, som kan reducere dybden i de fine linjer og udtryksrynker, samt urten Centella asiatica, der indeholder vitamin A, B, C og D – og herudover zink, magnesium, silica og selen. Du finder også blødgørende og beroligende allantoin i serummet og naturligvis vitamin B12 med regenererende egenskaber.  

Produktet Vita Eye & Lip Balm er til brug omkring mund og øjne, hvor huden er kendetegnet af at være tyndere og mere følsom. Balmen tilfører huden vitamin C, B3 og B12, som øger det antioxidante forsvar, beskytter, modvirker dehydrering og minimerer aldringstegn.

Med i pakken får du også Neo Vita Blanc, som er fremstillet med henblik på at korrigere pigmentpletter i huden og modvirke dannelsen af nye. Neo Vita Blanc hjælper dig med at reducere i synligheden af de mørke pletter og giver en mere ensartet hudnuance – samtidig med at den fungerer som dagcreme med fugtgivende egenskaber og anti-ageing effekt. Cremen indeholder blandt andet Alpha Arbutin og lakridsrod-ekstrakt, som lysner og reducerer pigmentpletterne, mens allantoin samt vitamin B12, B3, E og C plejer huden med en beroligende effekt, virker fugtgivende og har anti-ageing egenskaber. 

 

Sådan bruger du pakken:

Brug pakken 2 gange dagligt på et afrenset ansigt – fortrinsvis morgen og aften. 

Fordel først Anti-Ageing Serum på dine fingerspidser. Serummet er koncentreret, så du skal blot bruge et par dråber, som du kan fordele på hele ansigtet eller lokalt på de mere udsatte områder, typisk panderynker samt ved mundvige og øjenkroge.

Når serummet er absorberet, bruges Vita Eye & Lip Balm. Kom balmen på områderne omkring øjnene og læberne, men vær gerne mere nænsom omkring øjenområdet, hvor huden er tyndere. Kom en smule af balmen på fingerspidsen og påfør fra næseryggen og udad mod kindben. Vita Eye & Lip Balm kan bruges i rutinen morgen og aften, men også efter behov – så ofte du finder det nødvendigt. 

Slut til sidst af med at påføre Neo Vita Blanc. Fordel cremen imellem hænderne og masser den ind med blide opadgående bevægelser. 

 

Indeholder:

Neo Vita Blanc med Vitamin B12, 50 ml.
Anti-Ageing Serum med Vitamin B12, 30 ml.
Vita Eye & Lip Balm med Vitamin B12, 15 ml.