Levering 1-2 hverdage
Fri fragt på alle ordre
Fuld returret
Denne artikel er skrevet af: Simone Dam

”Du bliver, hvad du spiser”. Den sætning er du sikkert stødt på mange gange. Men vidste du, at hvad du spiser, også kan have betydning for, om du oplever udfordringer med tør hud?

Tør hud handler ikke kun om, hvad du smører på den. For du påvirker også din hud igennem din diæt, der spiller en vigtig rolle for kroppens funktioner. Derfor ønsker mange at få viden om vitaminer mod tør hud og behandling af tør hud indefra, så man opnår det bedste sammenspil til at påvirke huden positivt. Det emne ser vi nærmere på her.

Plej huden indefra med den rette kost mod tør hud

Kan man spise vitaminer mod tør hud? Ja, du kan spise vitaminer og mineraler, som er gode for huden, fordi næringsstofferne bidrager til kroppens og dermed hudens sundhed.

Betyder det så, at du ikke har brug for creme eller hudpleje, hvis du blot spiser sundt? Nej. Det er sammenspillet mellem god næring og god hudpleje, som giver de bedste resultater.

Her kommer en oversigt over vitaminer og mineraler, der er alment betragtet som værende gode for hudens sundhed og som kan modvirke tør hud.

Vitaminer

A-vitamin: Spiller en rolle i hudens struktur og fornyelse som en vigtig byggesten.

Findes blandt andet i: Æg, mejeriprodukter, lever, fisk, gulerødder, spinat, grønkål, søde kartofler, mango, græskar.

B-vitamin: Bidrager til celledannelsen, reparerer og virker på genopbygningen af huden.

Findes blandt andet i: Kød, fisk, æg, nødder, bælgfrugter, bladgrøntsager.

C-vitamin: En antioxidant, der er vigtig for kollagenproduktion.

Findes blandt andet i: Citrusfrugter, broccoli, grønkål, rosenkål, rød peberfrugt, solbær, hyben.

D-vitamin: Et lavt niveau af D-vitamin påvirker kroppen bredt, hvorfor hudens tilstand også kan forringes ved mangel.

Findes blandt andet i: Fed fisk, æg (blommen), mælk, ost, smør. Kan være godt som tilskud.

E-vitamin: Er en antioxidant og forbindes ofte med hudens evne til at holde sig blød og smidig.

Findes blandt andet i: Olier som rapsolie, hvedekimolie, solsikkeolie samt nødder og frø, fuldkornprodukter, æg, fede fisk, fede mælkeprodukter.

Fedtsyrer og mineraler

Omega-3: En vigtig fedtsyre, som understøtter hudens barrierefunktion og smidighed.

Findes blandt andet i: Fede fisk, valnødder, hørfrø.

Zink: Indgår i hudens reparation og cellefornyelse.

Findes blandt andet i: Skaldyr, rødt kød, kylling, fuldkornsprodukter, nødder, frø, kerner, bælgfrugter.

Selen: Er en antioxidant, der beskytter hudceller.

Findes blandt andet i: Nødder, fisk som sardiner, laks og makrel.

Vand er vigtigt for behandling af tør hud, når den er dehydreret

Når man taler om behandling af tør hud indefra, er det ikke kun sundhedsfremmende fødevarer, der kan gøre en forskel. Det er også vand.

Man skal dog skelne mellem tør hud og dehydreret hud, som ofte forveksles med hinanden. Tør hud skyldes mangel på olie (sebum) i huden, mens dehydreret hud er kendetegnet af en mangel på fugt i huden, altså at vandindholdet er faldet. Den mangel på fugt kan dog være forårsaget af både interne og eksterne faktorer, som eksempelvis udefrakommende kulde, blæst og varme, men også indefrakommende forhold som vandmangel.

Derfor anbefales det, at man drikker 1,5-2 liter vand om dagen.

Men! Ved både tør hud og dehydreret hud er der tale om et stærkt behov for creme til tør hud, fordi den trænger til fugt og creme, som kan indkapsle fugt i huden og forhindre yderligere vandfordampning fra den. Det er med til at sikre en sund hudbarriere, der fremstår velplejet.

Bekæmp tør hud ved at kombinere sund kost med god hudpleje

Når du skal tør hud til livs, er den bedste løsning at føre en sund livsstil og kombinere den med gode hudplejeprodukter.

Det er dog vigtigt at understrege, at det på ingen måde betyder ekstreme diæter. En sund og varieret kost, der følger de officielle kostråd, dækker de flestes behov. Dertil kan man supplere med f.eks. fiskeolie eller andet, som ens kost ikke måtte indeholde.

Brug en praktisk tilgang:

Få dine vitaminer gennem maden: En varieret kost dækker de flestes behov. Er du veganer eller følger en bestemt diæt, bør du undersøge, om de nævnte vitaminer, fedtsyrer og mineraler er dækket.

Brug gode hudplejeprodukter:

Sunde madvaner og et dækkende væskeindtag løser ikke problemer med tør hud alene. Din hud har brug for fugt udefra og for nærende ingredienser, som styrker hudens barriere og stopper vandfordampningen fra huden. Brug creme mod tør hud, som kan genoprette hudens naturlige fugtighed, virker beroligende og indkapsler fugten. Overvej desuden at tilføre et godt serum, eftersom et serum trænger dybere ind i huden og fugter.

Du bør bruge produkterne både morgen og aften, men kan supplere i løbet af dagen, hvis du mærker behovet.

Gode produkter til tør hud

Mangler du gode hudplejeprodukter til tør hud? Vi anbefaler

Ofte stillede spørgsmål om vitaminer mod tør hud

Få flere tips og tricks

Måske du også er interesseret i disse indlæg om tør hud?

Tør hud i ansigtet – få de bedste plejetips

-Slip for tør hud og tørre pletter i ansigtet med den rette forebyggelse og god pleje af huden. Tør hud i ansigtet kan være irriterende og give ubehag, hvis huden…

Læs mere her

Tør hud på kroppen – 5 vaner, der giver blød hud igen

Tør hud på kroppen er en hudtilstand, som er meget normal i Danmark.  Blandt andet fordi, vores klima byder på lange perioder med koldt vejr og tør indeluft. Almindelige udfordringer…

Læs mere her

Hvad er dehydreret hud?

Læs mere her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Som tak deltager du automatisk i konkurrencen om en komplet hudplejepakke til en værdi af 4.083 kr. - HVER måned. Vinderen vil få direkte besked og vil blive offentliggjort i vores nyhedsmails.