Sådan kan du reducere rynker under øjnene og kragetæer
Rynker under øjnene, kragetæer og smilerynker er alle betegnelser for de velkendte linjer, der kan opstå i huden omkring dine…
Rødme i ansigtet kan være både irriterende og bekymrende. Heldigvis kan du selv påvirke de omstændigheder, som kan være årsagen til din rødme i huden – og dermed lindre tilstanden. Læs med og få gode råd til at minimere rødme og rosacea.
Hvis du døjer med rødme i huden, er det oftest et tegn på, at din hud er mere sårbar og sensitiv. Ofte vil det vise sig ved, at din hud (over)reagerer på en eller flere faktorer, så den får en følelse af at være stram, kløende eller varm.
Når huden reagerer, kan rødmen udløses af både stress, varme eller kolde temperaturer eller f.eks. indholdet i et bestemt produkt, som du kommer på huden – f.eks. creme eller make-up.
Bemærk dog, at din rødme i ansigtet eller huden også kan stamme fra for hyppig eller kraftig eksfoliering, for meget sol eller alkohol (intolerance).
Fællesnævneren er, at din hud reagerer reaktivt, ved at blusse op når der opstår irritationer ved hudens nerveender.

Rosacea er en kronisk betændelse af huden i ansigtet. Tilstanden ses hyppigere hos kvinder og personer med lys hud.
Symptomerne på rosacea i ansigtet er:
(Kilde: Sundhed.dk om rosacea)
Det vides ikke helt bestemt, hvad der udløser rosacea rødmen, men alkohol, stress, koffein, stærk krydret mad, for meget sol eller varme såvel som koldt vejr, varme drikke m.m. kan have indflydelse på reaktionen.

Hvordan du skal pleje din rosacea bør besluttes af en læge eller hudlæge. Da præparater til rosacea behandling er receptpligtige, finder du nemlig ikke en specifik rosacea creme i håndkøb. Dog kan du via lægens anbefalinger forvente, at hudlidelsen kan behandles effektivt med cremer og tabletter. Derudover er solbeskyttelse vigtig faktor i behandlingen.
Hvad angår generel behandling af rødme i ansigtet og huden, er der flere gode muligheder.
Det er altid godt at give huden masser af fugt. Men hvis du døjer med ansigtsrødmen eller rødme i huden, er det muligvis på grund af en reaktion over for visse ingredienser. Vores anbefaling er derfor, at du vælger parfumefri plejeprodukter til din hud.
Vælg desuden gerne produkter med ingredienser, der virker beroligende på huden, som du finder i Vitacremes grønne serie. De produkter kan du finde på denne side, med hudpleje og ansigtscreme til sensitiv hud, hvor de er fremhævet med deres grønne emballagefarver.
Med en god hudplejerutine kan du ofte lindre og minimere symptomerne ved at styrke og berolige huden. Bemærk her, at Vitacreme ikke er et lægemiddel, men et skønhedssupplement, der indeholder nærende ingredienser og hjælper med at holde huden sund og fugtet.

Da solen og dens UV-stråler kan være en faktor i forbindelse med rødmen i huden, anbefales det at bruge solcreme året rundt – og undgå for meget sol i de timer, hvor den er stærkest.
Brug solbeskyttelse, hvor du naturligvis særligt skal være opmærksom på de blottede hudområder som ansigtet.
Hvis du har rødme i ansigtet, skal du være særlig påpasselig med dine renserutiner. Undgå at bruge skrappe renseprodukter og vær opmærksom på, hvordan din hud reagerer på eksfoliering – både produktet, men også hyppigheden af eksfolieringen.
Vær generelt blid for huden ved at vælge skånsomme produkter, men også ved at undgå bade med enten meget varmt eller meget koldt vand. Brug desuden et blødt håndklæde og undgå at ”skrubbe” eller ”trække” i huden, når du tørrer den.

Make-up er et såkaldt leave-on produkt, altså et produkt, der bliver liggende på hudens overflade. Foruden de generelle kosmetiske fordele, finder mange glæde i, at make-up kan bruges til at dække rødmen. Men det kan give reaktioner, hvis du let blusser op eller har rosacea.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din hud reagerer på make-up, kan du prøve at tage en dag eller en kortere periode, hvor du ikke anvender make-up. På den måde kan du teste, om det giver udslag. Samme fremgang kan bruges, hvis du har mistanke om, at du har et produkt, du ikke kan tåle. Introducer da dine produkter ét efter ét, så du finder frem til præcis det, du reagerer på.
Bruger du make-up, bør du under alle omstændigheder vælge produkterne med sund fornuft. Styr uden om de mere ukendte mærker med skarp parfume m.m. og se i stedet efter en naturlig eller vegansk let, oliefri make-up eller mineralmake-up. På den måde kan din hud bedre ånde.

Som tidligere nævnt kan rødme eller rosacea skyldes påvirkninger fra føde-og drikkevarer, hvorunder koffein, stærk krydret mad og alkohol ofte spiller en rolle i fremkomsten af rødme i huden.
Undgå herudover også ekstremer i temperaturer, og beskyt så vidt muligt huden mod store pludselige temperatursvingninger. Tag f.eks. din creme på 30 minutter før du skal udenfor, så den er trængt godt ind, før du udsætter huden for vejrets varme eller kulde.
Husk desuden, at generelt velvære og stresshåndtering er gavnligt.
Udvalgt til dig
Rødme i ansigtet kan skyldes, at huden er sårbar og reagerer på faktorer som stress, temperaturændringer, eller produkter som creme eller make-up. Hyppig eksfoliering, sol eller alkohol kan også forårsage rødme.
Brug fugtgivende produkter uden parfume, vær blid med huden og undgå skrappe rensemidler. Solbeskyttelse og mild hudpleje kan hjælpe med at lindre rødme. Vælg naturlig eller vegansk make-up.
Rosacea er en kronisk betændelse i huden, der forårsager rødme og udvidede blodkar. Det udløses af faktorer som alkohol, stress, sol, varme og kulde. Symptomerne kan omfatte knopper, bumser og i nogle tilfælde vækst af talgkirtlerne.

Produktekspert inden for hudpleje Mit navn er Simone, og jeg er produktansvarlig inden for Vitacremes hud- og hårplejesortiment samt inden for anbefalinger om kosmetisk hudpleje og bekæmpelse af hududfordringer. Jeg har de sidste 5 år arbejdet som specialist i hudpleje…
Se alle artikler →Læs også
Rynker under øjnene, kragetæer og smilerynker er alle betegnelser for de velkendte linjer, der kan opstå i huden omkring dine…
Tørre læber, meget tørre læber eller sprukne læber kan være alt fra irriterende til at gøre decideret ondt. Særligt vinterhalvåret…
Urenheder i huden er almindelige, men en irriterende tilstand, som også rammer voksne. Heldigvis kan du selv gøre meget for…
Nyhedsbrev
Tilmeld dig og deltag hver måned i konkurrencen om en komplet hudplejepakke til en værdi af 4.083 kr.
Vi sender kun de mails, du har tilmeldt dig, og du kan afmelde dig når som helst.