Fri fragt ved 2+ produkter Levering 1-2 hverdage
Hudpleje

Slut med tørre hænder – Få bløde hænder igen

Slut med tørre hænder – Få bløde hænder igen

Tør hud på hænderne er en af de mest almindelige udfordringer – især i de kolde måneder. Kender du selv til udfordringen med tørre hænder, og kunne du tænke dig at holde dine hænder bløde i stedet? Læs med her – og få svar på:

-Hvorfor får man tørre hænder?
-Hvordan behandler man tør hud på hænderne?
-Og hvilken håndcreme virker bedst?

Hvorfor får man tørre hænder?

Hænderne er måske det mest udsatte område på din krop. De er i brug over hele dagen, de udsættes ofte for kulde, vaskes ofte med sæbe eller sprittes af – og så er der mange, som overser dem, i den tro at hænderne nok skal klare sig selv. Men hænderne er desværre ikke magiske, de skal også plejes. Tænk blot på følgende, som alt sammen er med til at svække hændernes naturlige fugtbarriere:

Håndvask og brug af håndsprit, koldt vejr med tør luft og rengøringsmidler

Særligt når hænderne ofte vaskes med sæbe eller afsprittes, fjerner det hudens beskyttende barriere. Og på sigt giver det problemer med udtørret, irriteret og sprukken hud på hænderne.

Desuden kan tør luft – som man særligt oplever i de kolde måneder, hvor huden ved knoer og mellem fingre er udsat – også være hård for huden.

Bemærk også, at alder og hormonelle forandringer kan påvirke hudens beskyttelsesevne på hænderne.

NB! Døjer du med tør hud andre steder på kroppen? Så læs mere om generel behandling af tør hud.

Sådan behandler du tør hud på hænderne – Bløde hænder starter med god pleje

Hvis du ønsker at få bløde hænder og forebygge mod tørhed, er der særligt to ting, der er udslagsgivende – tre hvis du ikke døjer med tørre hænder og har mulighed for at bruge en scrub.

1. Skån dine hænder i hverdagen

Hvis du vil hjælpe dine tørre hænder i hverdagen, kan små ændringer give stor effekt.

Håndvask:  Vask hænderne i lunkent vand – ikke for varmt. Brug desuden mildere sæbe. Gerne en sæbe, som har en lavere pH-værdi (5,5 – 7), da din hud fra naturens side har en ”sur” pH-værdi.

Håndsprit: Det bedste råd er at undgå håndsprit med høj alkoholprocent, hvis det ikke er nødvendigt. Husk desuden at afspritte med mmådehold.

Handsker: Husk både handsker til rengøring og vinteren.  Handsker giver dig ikke kun komfort i de kolde måneder, de beskytter også din hud. Det samme er gældende for rengøringshandsker, som forhindrer kontakt mellem hud og udtørrende rengøringsmidler.

2. Brug en god håndcreme

Du er altid godt tjent med en creme til tør hud. Mange af os bruger allerede en god creme for at undgå tør hud på kroppen og særligt i ansigtet. Men hvad med hænderne?

Vores bedste råd mod tørre og ru hænder er at smøre dem ofte. Gerne flere gange dagligt, og altid efter håndvask eller brug af håndsprit.

Du bliver næppe overrasket over at læse, at der er behov for god håndcreme til tørre hænder, som kan hydrere og pleje dem. Ligesom du anvender en specifik creme til ansigtet, anbefaler vi at bruge en creme, der er fremstillet til huden på dine hænder.

Hos Vitacreme finder du vores Bioregenererende Håndcreme, som er udviklet specielt til at modvirke tørre og irriterede hænder. Den forebygger tab af vand, fugter, beskytter og reparerer hudens barriere.

Cremen indeholder blandt andet:

  • Vitamin B12, som virker opbyggende og beroligende
  • Vitamin B3 og C, som bidrager til at styrke hudens barriere
  • Allantoin, der hjælper med at hele og beskytte huden

Du kan naturligvis bruge cremen året rundt, men hver særligt opmærksom på det i de kolde tider, særligt efterår og vinter, hvor huden er mere udsat.

Husk at smøre grundigt på de mere udsatte områder på hænderne, det vil sige ved dine knoer og mellem fingrene. Efter påsmøring bør du gerne lade cremen trænge helt ind i huden (ved ikke at bruge hænderne i 1-2 minutter).

NB! Hav gerne cremen med dig på farten, så du kan smøre i løbet af dagen.

3. Husk, du også kan eksfoliere hænderne med en scrub

Det er både nemt og lækkert at peele hænderne med en god scrub. Vær dog opmærksom på, at hvis dine hænder er meget tørre eller sprukne, skal du ikke bruge scrub, men blot håndcreme, eftersom dine hænder er mere udsatte.

For dig, der blot vil af med noget af den hårde hud og have blødere hænder, kan du lave en hjemmelavet scrub af enten sukker og olivenolie eller kaffepulver og kokosolie, som du blander sammen og nænsomt masserer i hænderne et par minutter. Husk at skylle af og smøre efter med creme.

En scrub kan gøre, at den hårde hud – som faktisk kan udgøre lidt af et ”skjold” mod cremen – med tiden bliver mere blød.

Bonustip: Smør dig ind før sengetid – bekæmp tørre hænder, mens du sover!

I løbet af dagen bruger du hænderne til rigtig meget. Derfor er det en god idé at udnytte natten til at smøre hænderne godt ind, så de kan restituere i ro og mag. Det hjælper dig med at gøre huden dejlig blød. Dette gælder i øvrigt også, hvis du har problemer med tørre læber.

Ofte stillede spørgsmål

 

Hvorfor får man tørre hænder?

Hænderne udsættes for hyppig vask, desinfektion, kulde og tør luft, som kan fjerne hudens naturlige barriere, hvilket fører til tørhed og irritation.

Hvordan kan man holde hænderne bløde?

Brug en mild håndsæbe og en fugtgivende håndcreme, især efter vask. Eksfolier med en scrub for at fjerne døde hudceller og lade cremen trænge bedre ind.

Hvornår bør man smøre hænderne ind?

Efter håndvask, desinfektion og før sengetid. Natpleje giver hænderne tid til at restituere og optage fugt optimalt.

Simone Dam
Skrevet afSimone Dam

Produktekspert inden for hudpleje Mit navn er Simone, og jeg er produktansvarlig inden for Vitacremes hud- og hårplejesortiment samt inden for anbefalinger om kosmetisk hudpleje og bekæmpelse af hududfordringer. Jeg har de sidste 5 år arbejdet som specialist i hudpleje…

Se alle artikler →

Læs også

Flere gode råd til din hud

Nyhedsbrev

Få vores bedste råd til din hud

Tilmeld dig og deltag hver måned i konkurrencen om en komplet hudplejepakke til en værdi af 4.083 kr.

Vi sender kun de mails, du har tilmeldt dig, og du kan afmelde dig når som helst.